Laufen Basal væghængt toiletpakke med soft-close sæde
Med det væghængte toilet Laufen Basal får du en elegant, hvid toiletskål, der ikke kun giver et stilrent udtryk, men også maksimal hygiejne takket være dets kantløse design. Låget og sædet lukker blødt og næsten lydløst, og hurtigmonteringen gør rengøringen enkel.
Kombinerer du dit Laufen Basal toilet med en Lis indbygningscisterne, får du en badeværelsesløsning, der ikke bare ser flot ud, men også hjælper dig med at spare vand. Cisternen har dobbeltskyl med henholdsvis 4,5 og 3 liter vand.
Toiletpakken består af:
- Laufen Basal væghængt toilet uden skyllekant
- Toiletsæde med soft-close og hurtigmontering
- Laufen Lis indbygningscisterne, 112 cm, frontbetjent
- Laufen Lis AW105 betjeningsplade, dobbeltskyl, hvid
Nem rengøring i hverdagen
Værner du også om hygiejnen på badeværelset? Med denne væghængte toiletskål bliver rengøringen let, da den har en glat overflade og ingen skyllekant, hvor snavs og kalk kan samle sig.
Et roligt badeværelse med blød lukning
Ingen flere hårde smæk fra toiletsædet. Den bløde lukning sikrer, at sædet altid lukker stille og roligt, så du kan nyde et mere fredeligt badeværelse – perfekt både om natten og i en travl hverdag.
Nyd det moderne design
Med skjult montering og et enkelt, minimalistisk design passer det væghængte toilet Laufen Basal ind i de fleste badeværelser. Med sin ideelle størrelse er det velegnet til både små og store rum.

