Catania elektrisk håndklædetørrer med timerfunktion
Med Catania håndklædetørreren fra Cassøe får du ikke bare en flot løsning til at tørre dine håndklæder – håndklædetørreren har også en praktisk timerfunktion på 3 eller 6 timer. Den har 8 kroge, så du kan hænge mange håndklæder op, trods dens kompakte design.
En elektrisk håndklædetørrer sikrer, at dine håndklæder altid tørrer efter brug, så de holder sig friske længere, og du undgår den ubehagelige, fugtige fornemmelse, når du tørrer dig.
Denne håndklædetørrer har en smuk overflade i børstet rustfrit stål, der giver et elegant og tidløst udtryk, som passer perfekt til de fleste badeværelser.
Fordele ved denne håndklædetørrer:
- 8 kroge til håndklæder
- Timerfunktion: 3 eller 6 timer, engangs- eller kontinuerlig
- Nem installation med ledning og schukostik
- Kan monteres med skjult tilslutning
- Elegant, enkel og kompakt design
Indstil nemt timeren og få automatisk slukning
Du kan selv vælge, om du vil aktivere timeren én gang, eller om du ønsker, at håndklædetørreren automatisk starter på samme tidspunkt hver dag. Når du har tændt håndklædetørreren med power-knappen, kan du trykke på enten 3- eller 6-timers knappen for at aktivere timeren én gang. Holder du knappen nede i 4 sekunder, aktiveres den daglige timerfunktion, så håndklædetørreren starter på samme tid hver dag. Så slipper du for at huske at tænde den efter morgenbadet.
Kan monteres med ledning eller skjult tilslutning
Håndklædetørreren leveres med ledning og stik, så du nemt kan montere den selv og tilslutte den til en stikkontakt. Ønsker du derimod en mere diskret installation, kan en elektriker afkorte ledningen og montere håndklædetørreren med skjult tilslutning.
OBS! Vi anbefaler ikke, at du selv monterer håndklædetørreren med skjult tilslutning – få en elektriker til at gøre det.

















