5 tips til indretning af det lille badeværelse
Drømmer du om at få plads til luksus og wellness på ganske få kvadratmeter? Fortvivl ej! Med den optimale indretning og de rigtige produkter, kan du sagtens komme i mål. Her får du 5 tips til, hvordan du kan gribe indretningen af det lille badeværelse an.Mange danskere fravælger i dag den store bolig til fordel for en central beliggenhed. Med dette følger typisk også færre boligkvadratmeter, som familien skal deles om. Dette stiller større krav til indretningen af boligens centrale rum – og det er badeværelset uden tvivl ét af. Hvad enten der er tale om boligens primære badeværelse eller et gæstebadeværelse, bør man undgå den klaustrofobiske fornemmelse, som man kan have på mange små badeværelser.
I denne artikel giver vi dig 5 tips til, hvordan du kan udnytte den trange plads på badeværelset bedst muligt. For selvom dit badeværelse ikke er på størrelse med en balsal, kan du stadig få plads til de lækre funktioner, som gør dit badeværelse til et sandt leverum.
1. Spar på pladsen med det rigtige toilet
Man kan ikke komme udenom, at toilettet er badeværelsets epicenter. Toilettet er den ultimative komponent og resten af badeværelsets elementer bygges typisk op om toilettets placering. Toilettet er dog også en pladstyv, som sjældent løfter badeværelsets æstetiske udtryk. Dette kan du dog nemt lave om på!
En kort, en lang?
Almindelige toiletter med gulvmontering, findes ofte også i en kortere model. Toilettets bredde vil typisk være den samme, men længden fra bagvæggen til toilettets forkant, kan forkortes med ca. fem centimeter, hvis du vælger en kort model. Dette kunne særlige være relevant, hvis ens badeværelse er smalt, eller hvis toilettet er på kanten til at komme i karambolage med døren, når den åbnes.
Vælg et væghængt toilet
Et væghængt toilet er optimalt, hvis du ønsker en elegant løsning, som samtidig får badeværelset til at syne langt mere rummeligt. Med den svævende kumme, der er ophængt i en indbygningscisterne, skaber du et minimalistisk udtryk og letter samtidig rengøringen under og rundt om kummen.
2. Slå to fluer med ét smæk med et spejlskab
Hvis mulighederne for at skabe plads til opbevaring er begrænsede, så er spejlskabet en genial løsning. Med både spejl og opbevaring slået sammen i ét, er spejlskabet en praktisk måde at skabe ekstra plads til diverse remedier, som man har brug for på badeværelset.
I dag kan spejlskabe endda fås med brugbare ekstrafunktioner, som er med til at sætte prikken over i’et. For eksempel produceres mange spejlskabe i dag med indbygget stikkontakt, så du nemt kan tilslutte føntørreren eller tilslutte el-tandbørsten til ladestationen. Samtidig kan spejlskabet også være en æstetisk og funktionel lyskilde. Indbyggede lyssøjler i glasset skaber en perfekt belysning til de daglige gøremål foran spejlet.
Alt i alt er spejlskabet et særdeles multifunktionelt input til det moderne badeværelse. Til højre finder du et af vores bedste bud på et spejlskab, der samler alle funktioner.
3. Vælg en kompakt håndvask
Selvom det kan være fristende at vælge en stor håndvask med plads til dagligdagens praktiske gøremål, så kan det bedst betale sig at vælge en mindre model til det lille badeværelse. En mindre håndvask frigiver masser af plads og luft, hvilket er afgørende, når pladsen er trang. Gå derfor efter en håndvask, der stikker mindst muligt ud i rummet. Ved at vælge en håndvask, der til gengæld har et dybt bassin, får du dog stadig god plads til grundig håndvask, uden at vandet ender alle andre steder end i afløbet.
I dag er de fleste producenter af håndvaske opmærksomme på vigtigheden af at tilbyde stilrene håndvaske til små rum. Duravit har i de fleste af deres serier Compact-udgaver af vaskene. Gustavsberg har introduceret serien Logic, som giver mange spændende muligheder, og ligeledes har Ifö flere modeller, der er pladsbesparende. Kigger man på udvalget af de forskellige producenter, findes der både vaske med en meget smal dybde, vaske med montering i et hjørne og runde vaske med en lille diameter.
4. Udnyt pladsen under vasken
Udnyt pladsen under den lille håndvask med et praktisk vaskeskab. Vaskeskabet giver dig ekstra skuffe- eller skabsplads til badeværelsets nødvendigheder, samtidig med at det dækker for de knap så flatterende vandrør.
På det helt lille badeværelse er der sjældent plads til et vaskeskab, hvis bredde overstiger håndvaskens bredde. Heldigvis findes der også man smalle vaskeskabe, der er samme bredde som de gængse håndvaske. Selvom vandrøret vil tage noget af opbevaringspladsen i møblet, vil du sandsynligvis stadig have fin plads til for eksempel ekstra toiletpapir og toiletrens.
5. Skab opbevaringsplads i højden
Pladsen under vasken er typisk ikke nok til at opbevare badeværelsets fornødenheder. Nødvendigheden af skabsplads på badeværelset, må man ikke undervurdere, når man indretter et badeværelse, der skal passe til en travl hverdag. Placér derfor skabsopbevaringen, hvor der er plads, ved at udnytte kvadratmeterne på de lodrette flader. Dette kan du både gøre ved at montere overskabe eller vælge et højskab, som begge nemt kan tilpasses rummets øvrige indretning.
Med overskabe kan du udnytte pladsen på væggene i højden, som ofte er uudnyttede på badeværelset. For at undgå risikoen for at banke hovedet ind i skabenes hjørner, er det ideelt at vælge overskabe med en smal dybde med placering bag toilettet. Netop her er risikoen for hovedbuler minimal.
Alternativt er et aflangt højskab en god og pladsbesparende løsning. Højskabet kan passes ind i selv de mindste badeværelser, da der nemt kan findes plads til det på grund af smalle bredde.
Find alt, hvad du skal bruge til det lille badeværelse hos BilligVVS
Hos BilligVVS forhandler vi en lang række af produkter i mange forskellige designs og størrelser, så du med garanti kan finde dét, der passer til lige netop dit badeværelse. I oversigten herunder viser vi dig nogle af vores eftertragtede badeværelsesprodukter, som er ideelle til det lille badeværelse.
Har du brug for hjælp, er du altid velkommen til at kontakte vores faguddannede personale, som sidder klar til at svare på dine spørgsmål.
Ideelle produkter til det lille badeværelse