Billige Duka badventilatorer
Duka tilbyder en bred vifte af billige ventilatorer til badeværelset. Det er et af de rum i boligen, hvor det er vigtigst at sørge for god ventilation. For uden ordentlig ventilation på badeværelset, går der ikke længe, før mug og skimmel breder sig. Det giver skimmelsporer i luften, som kan forårsage alt lige fra kronisk forkølelse og til kraftige, allergiske reaktioner. Det undgår du med en Duka ventilator til badeværelset.
Stort udvalg i Duka ventilation
Hos BilligVVS.dk finder du et stort udvalg af Duka ventilation lige fra små, effektive og prisbillige ventilatorer til badeværelset over kanal- og tagventilatorer og til avancerede varmeflytnings- og varmegenvindingspakker. Vi fører også et stort udvalg af tilbehør til Duka ventilatorer, samt ventilationsrør, fittings, spjæld og andre former for tilbehør til Dukas ventilationsløsninger.
Randers-virksomheden Duka har produceret ventilationsløsninger til danske hjem siden 1968. Deres løsninger udmærkede sig lige fra starten ved at være udviklet i samarbejde med eksperter og rådgivere med forstand på ventilation. Derved kunne kunderne være sikre på, at Dukas produkter altid levede op til de gældende krav på området, samt anvendte den nyeste viden om ventilation og indeklima.
Ventilation er ikke air condition
For ventilation spiller en afgørende rolle for vores boligs indeklima. Uden regelmæssig ventilation bliver boligen hurtigt meget usund at bo i. Det kan give øjeblikkelige helbredsmæssige problemer i form af lette luftvejsinfektioner som f.eks. forkølelse. Men over tid kan det udvikle sig til mere alvorlige allergier og i værste fald kan mange års påvirkninger fra et dårligt indeklima øge risikoen for flere kræftformer – især lungekræft.
For ventilation handler ikke bare om at sørge for, at der kan komme frisk og svalende luft ind i boligen, når der er blevet for varmt. Det er opgaven for en air condition.
Nej, rigtig ventilation handler om at få fugten og skadelige partikler suget ud af boligen, og få erstattet den beklumrede luft indenfor med ny, frisk og behagelig luft udefra.
Fugt er det største indeklimaproblem i dag
Fugten er blevet et stigende problem i boligen i takt med at vores boliger er blevet tættere og bedre isoleret. Det har gjort det svært for fugten selv at finde ud.
Rigtig ventilation handler om at få fugten og skadelige partikler suget ud af boligen.
Men hjælper vi den på vej med f.eks. Dukas badventilatorer eller kanalventilatorer, kan vi effektivt reducere alle de konstruktions- og helbredsproblemer, som for meget fugt i indeklimaet kan give. For en høj luftfugtighed i indeklimaet er hverken godt for boligens eller beboernes helbred.
De fleste af de problemer, som fugten skaber, skyldes, at fugt og varme giver rigtig gode betingelser for mug og skimmelsvamp. De små sporer kommer med ind udefra og i et fugtigt, varmt miljø, går der ikke længe, inden de får fodfæste og begynder at vokse.
Det kan hurtigt give synlige problemer med skjolder på vægge og lofter. Samtidig begynder de nye mug- og skimmelkolonier at sprede svampesporer i indeklimaet.
De ryger ned i halsen på os, når vi tækker vejret. Det kan give os alt fra forkølelse og til halsbetændelse – og får vi sporerne ned i luftvejene over længere tidsperioder, kan det udvikle sig til allergier.
Reducerer radon og andre giftige stoffer i indeklimaet
Effektiv ventilation reducerer også mængden af den radioaktive gasart radon. Den stiger op fra undergrunden, og trænger ind i boligen gennem revner og sprækker i terrændækket. Radongas kan ikke lugtes. Derfor kan du ikke opdage den – selv i høje koncentrationer.
De fleste steder i landet kan radonkoncentrationen holdes ned på et ikke-skadeligt niveau med almindelig ventilation. Derved undgår du at indånde de radioaktive isotoper, som gassen henfalder til. De er mistænkt for at øge risikoen for at udvikle lungekræft, hvis du lever med en for høj radonkoncentration i boligen i mange år.
Med f.eks. en Duka varmegenvindingsløsning eller en intelligent Duka One ventilator kan du både holde luftfugtigheden og radonkoncentrationen nede på et uskadeligt niveau. Samtidig sørger Dukas varmegenvindingsanlæg for at reducere mængden af pollen og støv i luften ved at filtrere den luft, der passerer gennem anlægget.
Det reducerer risikoen for en lang række allergier, samt giver et meget mere behageligt og friskt indeklima.
Køb Duka ventilation hos BilligVVS.dk
Hos BilligVVS.dk funder du et stort udvalg af Dukas ventilationsløsninger til hjemmet. Vi har alt lige fra de små – men særdeles vigtige – Duka ventilatorer til badeværelset og op til Dukas store og meget effektive varmegenvindingsløsninger. Samt alt derimellem.
Så skal du bruge en Duka-løsning til ventilationens i din bolig, er vi det oplagte sted at købe den. Udover Duka ventilatorerne fører vi også et stort tilbehørsprogram, lige som du altid kan trække på vores faguddannede kundeservice. Både når du skal finde det rigtige produkt, og hvis du har brug for hjælp til at sætte det op.
Så rul op til toppen af siden, og klik dig ind på den Duka-løsning du har brug for til at sikre et sundt indeklima i din bolig.