Sti:
Step 1Når der skal loddes, er det altid vigtigt, at man har alle de midler, man skal bruge, lige ved hånden. Hvis kobberrøret er for langt, kan man skære det til med en kobberrørsskærer. |
![]() |
Step 2Man spænder rørskæreren omkring røret, så kniven rammer det punkt, der skal skæres. Man drejer og spænder skiftevis rørskæreren med uret, indtil røret er skåret over. Rørskæreren er kun egnet til kobberrør. |
![]() |
Step 3Efter endt skæring, afgrater man det indvendige hul i røret med en afgratningsbørste, og udvendigt med et stykke ståluld, så alle skarpheder er væk. |
![]() |
Step 4Kobberrøret tørres af med en affedtningssvamp. |
![]() |
Step 5Enden af kobberrøret smøres ind i loddefedt, hele vejen rundt. |
![]() |
Step 6Den eller de fittings der skal loddes, sættes ud over det eller de rør, der er smurt ind i loddefedt. Det er en fordel at lave flere lodninger samtidig, hvis de er meget tætte på hinanden. |
![]() |
Step 7Før man starter gasbrænderen, skal man sørge for at holde noget ikke brændbart bag ved samlingen, så man eksempelvis ikke brandskader væggen. Samlingen opvarmes med gasbrænderen, så den bliver mindst 250 gr. C, da det er den temperatur, der får loddetinnet til at smelte. |
![]() |
Step 8Gasbrænderen slukkes, og loddetinnet holdes hen imellem samlingen på kobberrøret. Det loddetin der benyttes, skal have 2 % sølvindhold. Tinnet fordeler sig nu hele vejen rundt på grund af loddefedtet. Hvis tinnet klumper, har samlingen ikke været varm nok, og man skal starte forfra. |
![]() |
Varen er nu lagt i kurven. Klik på "Gå til kurven" øverst på siden for at se kurven.
Rabatkoden gælder til og med d. 9. april.
Indtast din E-Mail og få rabatkoden tilsendt.
E-Mail: