Sådan lægger du gulvvarme i beton
Selvom du ikke er autoriseret VVS-installatør, så kan du godt selv lægge gulvvarme i beton. Det er kun selve samlingen af den tilhørende gulvvarmestyring, du skal bruge en ekspert til. Få alt at vide om, hvordan du kommer godt i gang med dit nye betongulv – og hvad du bør være opmærksom på.En af de største fordele ved gulvvarme er, at du får en jævn fordeling af varmen af hele rummet og dermed en større komfort. Du behøver heller ikke tage højde for radiatorer. Og der er gulvvarme i beton særligt velegnet. Det hårdføre materiale kan nemlig klare en kraftig opvarmning, uden at det går i stykker. Desuden er temperaturen stabil i længere tid end med trægulve. Til gengæld tager det også længere tid at varme betongulve op.
Nyt gulv med varme er ikke det mindste eller letteste projekt, du kan kaste dig ud. Men det er hele besværet værd.
Vandbaseret gulvvarme eller el-baseret gulvvarme?
Før du lægger gulvvarmeslanger i betongulv (og hvilken helst som anden type gulv), så skal du finde ud af, om du ønsker el-baseret eller vandbaseret gulvvarme.
El-baseret gulvvarme er nemmest og billigst at etablere. Gulvvarmen kan du bruge ved både nybyggeri, renovering og også direkte oven på et eksisterende gulv. Vælger du det sidste, skal du etablere et nyt gulv oven på, når gulvvarmen er lagt. Det kan for eksempel være med nye klinker eller trægulv.
Fordele ved gulvvarme i beton:
-
Betonen kan klare kraftig opvarmning
-
Temperaturen vil være stabil i lang tid
-
Mulighed for at lægge trægulv ovenpå
Selvom el-baseret gulvvarme er nemmest, så koster det også meget mere at bruge. Du må nemlig ikke bruge det som den eneste eller primære varmekilde.
Skal du etablere vandbaseret gulvvarme, så er det langt mere energibesparende. Men her skal et eventuelt eksisterende gulv først blive brudt op. Ved gulvbeton betyder det hårdt arbejde og tungt værktøj. Derfor er vandbaseret gulvvarme nemmest og billigst at installere i et nybyggeri eller en større renovering.
Læs flere gode råd om, hvorfor og hvilken gulvvarme du skal vælge.
Få etableret dine varmeslanger korrekt
1. Start med det isolerende lag
Har du brækket beton op, så er det vigtigt, at du får gravet nok ud til, at der er plads til det nye betongulv og det isolerende lag nedenunder det. Bagefter skal du etablere et godt og solidt kapilærlag. Det kapillarbrydende lag sikrer, at der ikke trænger vand fra jorden op i gulvet. Du kan bruge et lag nøddesten eller sten med en størrelse på mindst fire mm til laget.
Oven på dem lægger du så isoleringsplader. Nettet skal være hævet lidt fra isoleringen. På den måde kan der løbe cement nedenunder, når du støber det nye gulv. Oven på isoleringen skal der desuden være en fugtspærre på 0,15 mm polyethylenfolie. Den spærrer for, at både fugt og radon kan trænge op i boligen.
2. Fordel varmerørene rigtigt
Nu er det tid til at lægge selve varmerørene. Det gør du ved først at lægge armeringsnet oven på de lag, som du indtil nu har lagt ud. Oven på nettet lægger du så varmerørene med enten strips eller særlige slangeholdere. Her er det vigtigt, at rørene ligger korrekt, så varmen bliver optimalt fordelt i rummet.
Hvor tæt slangerne skal være, afhænger af rummets størrelse, og hvor meget varme, du ønsker. Jo tættere de ligger, desto kraftigere bliver varmen. Som udgangspunkt bør varmeslangerne være så langt op i betonlaget som muligt. Sørg også for, at fremløbsrøret ligger yderst, da ydervægge er koldest. Husk, at det kræver fagfolk at tilslutte anlægget.
3. Støbning af selve gulvet
Når alt ovenstående er klaret, er du klar til at støbe selve gulvet på minimum 10 centimeters tykkelse. Træk den våde beton så pænt og fladt med et bræt. Når hele gulvet er lagt, og du kan gå på det, skal du lægge en plastfolie over, så gulvet ikke tørrer for hurtigt.
Efter at gulvet har tørret i to eller tre dage, skal du lægge et slidlag på hele gulvfladen. Slidlaget bliver skabt af beton, som du blander med støbesand. Bagefter opfører du det i en bredde af to meter. Brug et pudsebræt til at glatte gulvet med, så du får en helt jævn overflade. Når det er gjort, skal gulvet bare tørre, og så kan du lægge et lag fliser, klinker eller et flydende trægulv på dit gulv.
Kig nærmere på vores brede udvalg af billigt murerværktøj, hvis du mangler udstyr.
Hvis du skal fræse gulvvarme i beton
Ønsker du en nemmere udvej end at brække betongulv op? Så kan du eventuelt lægge gulvvarmen oven på det eksisterende gulv og støbe et tyndt lag beton oven på.
En anden mulighed er at fræse i det eksisterende betongulv. Det foregår ved, at du fræser gulvet ned i en vis højde, så der er plads nok til at lægge rørene. Du går altså i dybden på belægningen. På den måde kan du både reparere skader, justere rumhøjde, lave spor eller helt fjerne belægninger.
Du bør dog være opmærksom på, at fræsning i beton – modsat slibning – kan skabe en masse støv, vibrationer og højt støjniveau. Det kan også være svært at opnå en flad overflade. Desuden skal du sørge for, at der er vendespor i betongulvet. Varmeslanger til gulvvarme er nemlig ofte buede og skal derfor have plads til at kunne sno sig.
Er dit hus af ældre dato, så bør du også tænke på, om det er dårligt isoleret. Er det tilfældet, kan gulvvarme i gamle betongulve blive dyrt, fordi varmen siver ud. Derfor kan det være nødvendigt at supplere gulvvarmen med radiatorer eller lægge et helt nyt betonlag.
Spørg en professionel VVS’er, hvis du er i tvivl.
Hvad kan du lægge oven på gulvvarmen?
Beton er et holdbart og solidt materiale – men er du ikke til det rå udtryk, som beton udstråler, så er der heldigvis andre løsninger. Du kan nemlig sagtens lægge både fliser, klinker og trægulv oven på gulvvarme i beton.
Gulvvarme i et betongulv med fliser er en god løsning. Betonen og fliserne kan nemlig klare kraftig opvarmning, uden at materialet tager skade. Det kan trægulve ikke i nær så høj grad. Desuden kan træet få revner på grund af ændringer i luftens temperatur og fugtindhold. Derfor er fliser og klinker især populære på badeværelset, hvor mange af os gerne vil undgå kolde tæer.
Hvis du får lagt gulvvarme under dit trægulv, får du en behagelig og jævn fordeling af varme. Hvis du lægger gulvet som et såkaldt svømmende gulv, kan du også undgå, at der kommer revner mellem plankerne. Trægulv kræver ikke ret meget varme. Du skal dog huske på, at trægulve ikke kan klare for høj temperatur. Derfor bør du være påpasselig, hvis du vælger el-gulvvarmesystemer med høj effekt.
Du kan også bruge vinyl eller linoleum som gulvbelægning oven på betonen, som gulvvarmeslangerne ligger i. Her skal betonen tørre væsentligt længere tid, end hvis du lægger trægulv eller klinker/fliser. Tørretiden for nystøbt beton kan sagtens være vare op til et halvt år.
Få etableret dine varmeslanger korrekt
- Start med det isolerende lag
- Fordel varmerørene rigtigt
- Støbning af selve gulvet
Udvalgte produkter