Røgalarmer kan redde dit liv
Hører dit hjem til en af de 3 ud af 10 boliger herhjemme, der ikke har anskaffet sig en røgalarm, er der godt nyt til dig. For de fordomme der var om røgalarm engang, er for længst blevet løst. Moderne røgalarmer er mere intelligente, kan arbejde flere sammen og kan reagere på andet en røg. Læs alt om røgalarmer og bestil din fra BilligVVS.dk i dag!Selv om der har været kørt omfattende kampagner for at få folk til at sætte røgalarmer op i deres hjem siden starten af 1990’erne, er der stadig omkring 30 procent af danske hjem, der ikke har en røgalarm installeret.
Ja, det vil sige, omkring 25 % af de hjem, der ikke har opsat en røgalarm, har faktisk købt en. De har bare ikke fået sat den op!
Siden 2004 har det været lovpligtigt, at der er opsat som minimum en røgalarm i alle nybyggerier. Den skal være tilsluttet strømnettet i husstanden, så den ikke løber tør for batteri, og derfor altid virker.
Så det er primært i boliger, der er opført før den tid, at røgalarmerne mangler. For det er aldrig blevet lovpligtigt for alle at opsætte en røgalarm, selv om det kan redde liv.
Røgalarmerne er blevet klogere
Mange tænker stadig, at de gamle fordomme om røgalarmer fortsat gælder: De hyler hver gang, du laver mad, og giver derfor mange andre fejlalarmer, de skal have skiftet batterier meget tit, og de er grimme at have hængende i loftet.
Kan du høre røgen?
7 ud af 10 boliger har anskaffet en røgalarm.
Omkring 25 % af de resterende har også købt en, men har bare ikke fået hængt den op!
Kilde: Beredskabsstyrelse og TrygFonden
Men moderne røgalarmer er blevet meget smartere og meget mere intelligente. For det første er antallet af fejlalarmer minimeret – selv om voldsom stegeos fra ovnen stadig kan trigge den. Samtidig holder batterierne i dag i flere år ad gangen – og du bliver advaret med både lys og lyd, når batteriet er ved at være tomt.
Hvordan fungerer den moderne røgalarm
Moderne røgalarmer fungerer enten via en optisk eller en ionisk sensor:
-
Den optiske måler på sigtbarheden via et lille lyskammer inde i alarmen
-
Den ioniske måler på, om der er forbrændingspartikler til stede i luften
Endelig kan du også få røgalarmer i dag, som reagerer på andet end røg. Således kan du få temperaturfølsomme alarmer, kuliltealarmer og alarmer, der reagerer på flere af disse parametre på en gang.
Forbundne røgalarmer
Derudover kan du også få røgalarmer, der kan tale sammen – og som du kan styre og overvåge med en app.
De forbundne røgalarmer er geniale, hvis du har et stort hus, eller har flere etager. Detekterer en af dem røg, giver alle alarmerne sig til at hyle. Derved kan alle nå at komme ud, uanset hvor i huset de befinder sig.
Alarmerne anvender enten et eget eller hjemmets WiFi-netværk til at kommunikere sammen. Og via WiFi-netværkets internetforbindelse og en tilhørende app kan røgalarmerne også advare beboerne om røgudvikling, når de ikke er hjemme.
De kan tilmed sættes op i grupper. Så har du en brandmur i boligen, eller ejer du en udlejningsejendom, kan du sætte alarmerne op, så de kun alarmerer på den ene side af brandmuren. Eller kun i den berørte lejlighed – og eventuelt de lejligheder, der måtte befinde sig ovenover den berørte.
Vælg en godkendt røgalarm
Røgalarmer fås til priser fra omkring 100 kroner og opefter.
Det lyder næsten for billigt til at være sandt. Men selv de billigste røgalarmer, du kan købe i dag, lever som oftest op til den europæiske norm for røgalarmer.
Den hedder EN 14604:2005, og skal stå på røgalarmen, for at den lever op til kravene. De røgalarmer, som får strøm fra elnettet, skal også være CE-mærkede. Så ved du, at de lever op til lavspændingsdirektivet, sådan som alt elektrisk udstyr skal herhjemme.
Sæt røgalarmen så højt som muligt
Røgalarmer er designet til at reagere på røg. Og da røgen altid stiger opad, er det vigtigt, at du får sat røgalarmen så højt i lokalet som muligt.
Lægger du den oven på et skab, eller hænger den på væggen, reagerer røgalarmen først, når der er så meget røg i lokalet, at det når ned til røgalarmen. Altså bliver røgudviklingen – og dermed branden – kraftigere, før røgalarmen alarmerer.
Så har du en trappeopgang til førstesalen i entreen, skal røgalarmen placeres i loftet på førstesalen. Og ikke i loftet i entreen. Husk også, at røgalarmen skal sidde minimum en halv meter fra alle vægge – og helst i midten af lokalet.
Placér røgalarmen så centralt som muligt
I en mindre bolig kan du nøjes med en centralt placeret røgalarm. Sæt den f.eks. i loftet i den gang, der forbinder alle boligens værelser og rum.
I større boliger bør du have flere røgalarmer. F.eks. placeret, så en sidder centralt i boligen, og en anden sidder i gangen ud til soveværelserne i boligen.
Har du flere etager i boligen, bør du som minimum placere en røgalarm i loftet centralt på hver etage. Gerne af den type, der kan snakke med de andre røgalarmer. Derved er du sikker på, at alle hører røgalarmen, også selv om de ikke sover på den berørte etage.
Sæt ikke en røgalarm i køkkenet
Selv om det kan virke logisk, bør du ikke sætte røgalarmer op i eller lige ved køkken, badeværelse, pejs eller brændeovn. Stegeos, vanddamp og røg herfra kan nemlig stadig trigge selv den moderne røgalarm uden grund.
Test røgalarmen regelmæssigt
Moderne røgalarmer har mange flere muligheder for at gøre dig opmærksom på, at batterierne er ved at løbe tør for strøm. Enten ved hjælp af et blinkende LED-lys, via en særlig alarmtone, eller via den tilhørende app. Og har du en røgalarm, der er tilsluttet elnettet, slipper du helt for at tænke på batterierne.
Men er der opstået en funktionsfejl på røgalarmen, opdager du det kun, hvis du tester den. Det bør du gøre minimum en gang hver måned. Det foregår via den indbyggede testknap på alarmen. Den får enten alarmen til at hyle, eller LED-statuslyset til at blinke.
På appstyrede alarmer kan du se en driftsstatus på alarmen. Men alligevel anbefaler vi, at du også tester disse alarmer manuelt. Bare for at være på den sikre side!
Husk også at tjekke røgalarmen, hvis I har været væk fra hjemme i længere tid. F.eks. på ferie. Her er risikoen størst for, at I kan have overset eller overhørt, at [tyverialarmen] er ved at løbe tør for batteri.
Køb din røgalarm i dag på BilligVVS.dk
Har vi fået overbevist dig om, at det er tid til at købe røgalarm, behøver der ikke være langt fra tanke til handling. Gå op og find din nye røgalarm i produktoversigten her på siden, og bestil i dag.
Har du spørgsmål, sidder vores faguddannede kundeservice klar.
3 gode grunde til at anskaffe en røgalarm
- Du kan nå at slippe ud, før ilden udvikler sig
- Du bliver vækket, hvis det brænder om natten
- Du kan hurtigere få alarmeret brandvæsnet
Se vores udvalg af røgalarmer