Mit HPFI relæ slår fra - Hvad gør jeg?
HPFI relæ, HPFI afbryder, fejlstrømsafbryder eller bare relæ. Kært barn har mange navne. Dog er formålet det samme: At beskytte dig mod elektrisk stød og elfejl. Og selvom du måske ikke går rundt med en lille elektriker i maven, så kan du faktisk godt slå dit HPFI relæ fra og til. Det er heller ikke så vanskeligt at undersøge, hvorfor en eventuel fejlstrøm opstår. Følg vores nemme trin-for-trin guide herunder.Et HPFI relæ er en fejlstrømsafbryder, som har til formål at beskytte dig og dyr mod elektrisk stød og brande, der opstår på grund af en elfejl. Forkortelsen står for:
H = Højfølsom
P = Pulserende
F = Fejl
I = Strøm
HPFI relæet virker grundlæggende ved, at det måler den strøm, der løber ind og ud af installationen. Så længe dette forhold er det samme, så er el-installationen i orden, og der er derfor ikke nogen fejl i din strøm. Se vores udvalg af HPFI afbryder her.
Derfor slår dit HPFI relæ fra
Hvis dit HPFI relæ opdager fejl i strømmen, slår den al strøm fra med det samme. Det kan for eksempel være, hvis din vaskemaskine eller andre hvidevarer ikke virker. Det samme sker, hvis der sker et lynnedslag i nærheden af dit hus på telefon- og elnettet. Dog er moderne HPFI relæer ret robuste, hvorfor de ikke slår fra, hvis dette sker.
I dag er det lovpligtigt for alle boliger og lejligheder at have et HPFI relæ for at mindske risikoen for brandudvikling og for at undgå livsfarlige stød. Faktisk skal den slå fra inden for 0,3 sekunder. Hvis du for eksempel rører ved noget, der er strømførende, og samtidig har forbindelse til jorden, så slår din strømafbryder altså fra.
Du bør derfor teste dit HPFI-relæ mindst én om året - og gerne hyppigere. Det kan du gøre ved at trykke på testknappen, hvorefter den slår fra. Den er ofte markeret med et “T”. Du kan se, at relæet er slået fra, når afbryderknappen er afbrudt eller står på "O". Slå relæet til igen ved at dreje eller skubbe afbryderknappen til “I”.
4 trin: Dette skal du gøre, hvis dit HPFI relæ slår fra
Oplever du, at dit relæ ikke vil slå til? Eller ved du ikke, hvordan du får strøm igen? Hvis din strømafbryder driller, kan det skyldes problemer og fejl i strømmen. Flere oplever, at deres vaskemaskine slår relæet fra. Kalken i vandet sætter sig nemlig på varmelegemet og er en almindelig årsag til, at det går i stykker. Hvis nedenstående trin ikke hjælper, skal du have fat i en autoriseret elinstallatør.
Trin 1 - Sluk for alle strømapparater
Hvis der er opstået en rigtig strømafbrydelse, og ved du ikke, hvilket apparat i husstanden, der har forårsaget problemet, kan du forsøge at slukke for alle apparater. Hvis dit HPFI relæ ikke slår til, selvom grupperne er slukket, er den sandsynligvis defekt.
Trin 2 - Tænd én efter én
Tænd for alle dine strømapparater igen én efter en, mens du holder øje med dit HPFI relæ. Find ud af, hvilken gruppe, der trigger din strømafbryder. Når du tænder en gruppe og relæet slår fra igen, så er det her, der er en fejlstrøm.
Trin 3 - Undersøg fejlkilden
Lad den fejlramte gruppe være slukket, og tænd de øvrige grupper. På de fleste eltavler kan du se, hvad de enkelte grupper forsyner. Er det ikke tilfældet, må du rundt og tjekke, hvor der ikke er strøm. Det kan for eksempel være vaskemaskinen eller dine lamper.
Trin 4 - Kontakt elinstallatør
Slår HPFI relæet fra igen, selvom du har slukket alt i den fejlramte gruppe? Så kan fejlen ligge i selve den faste installation. I så fald skal du kontakte din elinstallatør. Et nyt HPFI relæ kan du ofte få installeret til en fair pris. Det er trods alt din sikkerhed, der er tale om.
5 GODE RÅD VED STRØMAFBRYDELSE
1. Tjek dit HPFI relæ mindst en gang om året
2. Tryk på afbryderknappen “T” for at se, om relæet virker
3. Hvis relæet er slået fra, angiver relæet bogstavet “O”
4. Drej eller skub afbryderknappen, så den viser “I”
5. Kontakt din elinstallatør, hvis relæet ikke virker
Find lovpligtig HPFI relæ hos BilligVVS
Du skal vide, at dit HPFI relæ sjældent slår fra uden grund. Der vil som regel være en direkte årsag. Det betyder ikke, at du nødvendigvis skal til at investere i et helt nyt HPFI-relæ. Faktisk virker dit relæ efter hensigten, da det netop har til formål at beskytte dig.
Har du alligevel brug for et nyt, finder du et stort udvalg af tavlekomponenter hos os. Her forhandler vi kun lovpligtige HPFI relæer, lysdæmpere, timere og kiprelæer. Derudover finder du også billige sikringer og automatsikringer, der er nødvendige for, at dine installationer i boligen fungerer sikkert og stabilt. Bemærk at du godt selv må købe komponenterne, men at flere af produkterne skal installeres af en autoriseret installatør.
Kontakt vores faguddannede kundeservice, hvis du har brug for hjælp. Her finder du både telefonnummer og e-mail. Vi har ingen fysiske butikker. Til gengæld står vores kundeservice klar ved telefonen hver dag.
Udvalgte tavlekomponenter