Få gode råd til montering af lysdæmper
Det er lovligt at udføre en del elarbejde selv, hvis du ved, hvordan det skal gøres. Skal du udskifte din afbryder eller lysdæmper, er der dog nogle vigtige tanker, du skal have med dig. I denne artikel får du derfor de bedste til råd montering af din lysdæmper og et par nyttige tips til, hvilken du bør vælge. Skab stemningsfuld belysning, når du har monteret din nye og funktionelle lysdæmper.Kan du godt lide at skabe den helt rigtige stemning i hjemmet? Hvor det skarpe lys fra lampen ikke skærer i øjnene? Har du monteret en lysdæmper i dit hjem, er det netop, hvad du kan opleve. Tænd eller sluk, stærkt eller mildt lys. Uanset tidspunkt på dagen hjælper en lysdæmper dig med at få lige den belysning, du har brug for. Dens formål er nemlig at justere lysstyrken på dine lyskilder - og du bestemmer selv, hvor meget.
Er det for eksempel blevet mørkt udenfor om aftenen? Så kan du dæmpe lyset på din lampe for en afslappet stemning. Du kan også skrue op, når du gør rent eller ved lektielæsning over spisebordet. Når du dæmper dine pærer, bruger de også mindre strøm. Med andre ord: Skru op for hyggen med en lysdæmper - og vær samtidigt med til at spare på energien til gavn for både økonomien og forbruget.
Se vores store sortiment af tilbehør til elinstallationer her.
6 trin: Sådan monterer du en lysdæmper
Inden for vvs- og kloakområdet er der krav om, at bestemte former for arbejde skal udføres af faglærte håndværkere med autorisation - det gælder også el. Du må nemlig kun udføre elarbejde, hvis det ikke ændrer de grundlæggende elinstallationer i dit hjem. Du må altså godt skifte og montere indendørs stikkontakter og afbrydere - men ikke opsætte nye elinstallationer i boligen.
Heldigvis kan du sagtens montere din egen lysdæmper. Det eneste krav er, at der er tale om en eksisterende udskiftning af en lysdæmper eller fra en afbryder. Følg vores nedenstående seks råd trin-for-trin.
1. Husk at frakoble strømmen
Det er vigtigt, at der ikke er strøm i den stikkontakt, du skal til at pille ved. Sørg derfor at strømmen er slukket ved at afbryde hovedafbryderen eller sluk strømmen til det, du skal udskifte. Gør dette som det første.
2. Kom ind til ledningerne
Nu skal du til at vippe tangenterne af. Det gør du ved at stikke skruetrækkeren ind under dem i siden og løfte dem. Har kontakten synlige skruer, skal du afmontere dem først. Den eksisterende afbryder skrues ud af væggen.
3. Fjern stikkontakten fra rammen
Afmontér stikkontakten fra den gamle ramme. Det er en god idé at notere, hvor ledningerne sidder. Sæt eventuelt de nye hjælpeklistermærker på, som ofte kommer sammen med en ny lysdæmper.
4. Afmontér og sæt på plads
Nu skal ledningerne i afbryderen afmonteres. Start med at trykke på klemmernes udløserknap på afbryderens forside og træk samtidig ledningerne ud. Sæt din nye lysdæmper på plads i den nye ramme.
5. Tryk på udløserknappen
Montér ledningerne i lysdæmperen ved at trykke på klemmernes udløserknap på siden af lysdæmperen. Stik ledningerne ind i de tilhørende huller. Tjek, at ledningerne sidder fast. Tryk det hele på plads og skru fast - uden at overspænde lysdæmperen.
6. Klar til brug og tænd
Til sidst kan afdækningen trykkes på. Nu er din lysdæmper klar til brug, når du igen har tændt for strømmen. Virker din lysdæmper ikke tilfredsstillende? Så har du måske strammet skruerne for meget.
Mangler du en flot og billig lampe til din nye lysdæmper? Se vores store udvalg af gode lamper og spots - så er dit hjem klar til at blive lyst optimalt op.

Hvilken lysdæmper passer til dig?
Der findes forskellige former for lysdæmpere til forskellige slags lamper - fra bordlamper eller væglamper til gulvlamper. Dog er det ikke alle pærer, der fungerer lige godt til en lysdæmper. Derfor er det fornuftigt, at effekten i pæren ikke overskrider effekten i lysdæmperen eller er for svag. Tænk derfor over dit behov for dæmpet lys og find den rette pære med en passende mængde watt.
Hos BilligVVS har vi blandt andet et stort udvalg af LED lysdæmpere. LED har et lavt forbrug, hvilket er en stor fordel. Vær opmærksom på, at de kommer med forskellige funktioner. Vil du for eksempel have touch- eller skydebetjening? De fleste lysdæmpere har også en tænd-sluk-funktion. Lysdæmpere anvendes normalt kun til en enkelt lampe. Har du behov for hjælp, så kontakt vores fagudlærte kundeservice.
Når du først har tilsluttet din lysdæmper, vil du sikkert ikke kunne undvære det. Se blandt andet vores udvalg fra anerkendte Lauritz Knudsen (LK). Producenten har designet et populært system til afbrydere og stikkontakter kaldet LK FUGA. Her får du flot design og mulighed for at ændre lysets styrke efter den enkelte situation - fra når børnenes skal lægges i seng til skarpere lys ved lektielæsning.
Find den rette lysdæmper