Alt du behøver at vide om bideter
Bideter. Du har set dem på udenlandske hoteller. I dine forældres gamle 70’er parcelhus. Og du kender sikkert også et par stykker, der uden tøven ville fjerne et bidet i forbindelse med renovering. Måske har du det også sådan, men der er faktisk mange fordele ved den praktiske kumme til vask. Denne artikel besvarer dine spørgsmål i henhold til, hvad et bidet er, og hvordan du bedst bruger et bidet i din dagligdag.Hvad er et bidet?
Et bidet er en lille hvid vaskekumme, der som regel bliver placeret ved siden af dit toilet. I stedet for at anvende toiletpapir hjælper et bidet med at vaske dine nedre intime dele efter toiletbesøg. Det gør den med en stråle af lunt vand. Denne metode giver ikke kun en bedre personlig hygiejne, men også mindre brug af toiletpapir. Vidste du i øvrigt, at ordet “bidét” stammer fra det franske ord, der betyder “en lille hest”? Det er en reference til den stilling, du er nødt til at positionere dig i, når du skal bruge et.
Det første bidet blev opfundet i 1700-tallet i Frankrig. Siden har den fået en plads i særligt Sydeuropa samt arabiske og asiatiske lande. Her er det mere populært at skylle sig efter et toiletbesøg og ikke bruge toiletpapir. I Danmark ser vi dog først den hvide vaskekumme vinde popularitet i 1960’erne og 1970’erne, efter at mange danskere har været på charterferier. I dag er det også typisk de gamle parcelhuse, hvor vi stadig finder et bidet.
Ordet “bidét” stammer fra det franske ord, der betyder “en lille hest”. Det er en reference til den stilling, du er nødt til at positionere dig i, når du skal bruge et.
Dog har køb af et moderne bidet stadig mange fordele. En af de åbenlyse er, at du opretholder den intime hygiejne i det daglige. Vaskekummen fylder godt nok en del på dit badeværelse. Til gengæld kan du anvende et bidet til rigtig mange formål. Størrelsen fungerer for eksempel rigtig godt til at bade babyer eller vaske fint tøj, der ikke tåler at komme i vaskemaskinen. Ligeledes er mange modeller nemme at gøre rent og har en behagelig, glat overflade af porcelæn.
Vidste du, at du kan få bidet og toilet i en og samme model? Det kaldes for et douchetoilet. Læs mere om de forskellige toiletter her.
Hvordan bruger man et bidet?
I dag bruger de fleste bidetet til dets egentlige formål: nemlig at skylle sig forneden efter hvert toiletbesøg. Når du skal bruge et bidet, har du normalt ryggen til. Er du kvinde, kan det være mere bekvemt for dig at sidde overfor vaskekummen. Er dit bidet ikke automatisk, trykker du på en knap eller justerer hanen. Herefter vil en lun vandstråle begynde at skylle dine intime dele. Vandet kan have flere tilstande - for eksempel normal, intens og blødt. Når du er skyllet færdig, vil du ofte føle dig meget renere end ved et almindeligt toilet.
I forbindelse med renovering vælger mange danskere at fjerne deres bidet. Men vaskekummen er den bedste måde at passe intimhygiejnen. Og som vi allerede har beskrevet, kan du faktisk bruge dit bidet til meget mere. Efter en tur på stranden er det for eksempel rart at få skyllet fødderne rene for sand. For de mindste i familien er et bidet også en god højde til at vaske de små fingre. Det er også værd at overveje, at et bidet bruger mindre vand end bruseren.
Husk, at brug af et bidet ikke erstatter at tage et bad. Og der er naturligvis andre alternativer, du kan bruge til din daglige hygiejne. Hos BilligVVS har vi blandt andet topmoderne toiletter. Vælg for eksempel en elegant model med bløde runde former uden hårde kanter. I et almindeligt toilet kan bakterier og smuds samle sig under skyllekanten. Derfor finder du også flotte toiletter uden unødvendige samlinger.
Er et bidet så nødvendigt?
I Danmark har der ikke været en udbredt kultur om at vaske os bagi efter et toiletbesøg. Det er på trods af, at du bliver mere ren, og at du bruger færre penge på toiletpapir. Ligeledes opdrager vi heller ikke vores børn i at blive vasket. Kun håndvask. Derfor virker det måske unødvendigt for dig at installere et bidet. Beslutningen bør du dog nøje overveje.
Er dit badeværelse stort, kan du med fordel installere et. Vil du gerne skære ned på brug-og-smid-ud-kultur med toiletpapir? Så vil du med sikkerhed også finde et bidet brugbart. Uanset dine præferencer og behov har et bidet altså mange praktiske funktioner. Den praktiske tilføjelse til toilettet optager værdifuld plads, men giver bestemt også noget igen.
Afhængigt af pladsen og designet på dit badeværelse finder du forskellige bideter hos BilligVVS. Her har vi alt fra flotte væghængte modeller til det klassiske bidet i retro-design og tidløst, elegant udseende. Kig efter, om du skal købe armatur ved siden af. Uanset om du søger et bidet for bedre intimhygiejne eller andre formål, så har vi en flot model til dit badeværelse.
Har du spørgsmål om specifikke varer, installation eller lignende? Tag fat i vores dygtige og fagudlærte personale. Hos kundeservice sidder vi klar til at hjælpe dig med rådgivning og vejledning.
Se vores store udvalg af bideter