
Få Grohe Red & Blue - Kogende vand eller filtreret danskvand direkte fra vandhanen
Er du træt af at vente på, at elkedlen når 100 grader, så du kan komme i gang med maden eller er du færdig med lunkent vand fra hanen? Med en Grohe Red eller Blue vandhane får du den ønskede temperatur på blot ét øjeblik.Gør hverdagen nemmere
Grohe Blue og Grohe Red fungerer som den helt almindelige vandhane, du kender – plus det ekstra. Med Grohe Red får du en helt almindelig vandhane med mulighed for også at vælge kogende vand på blot ét øjeblik. Med Grohe Blue får du en helt almindelig vandhane med mulighed for også at vælge vand med brus. Tænk et øjeblik på, hvor nemt det vil være at lave en kop te, blanchere dine grøntsager, koge pastaen eller skolde babyflaskerne. Eller hvad nu hvis du bare pludselig får trang til danskvand, men glemte at købe det, da du handlede ind i går. Med Grohe Red eller Grohe Blue behøver du ikke vente.
Kogende vand på ét øjeblik
Grohe Red Duo leverer helt almindeligt blandet vand, som vi kender det, eller 100 grader kogende vand øjeblikkeligt – uden at du skal vente på det. Vandet ledes samtidig gennem et filter, der fjerner tungmetaller, kalk, klor og andre urenheder, og reelt set laver dit postevand om til frisk kildevand. Derfor er baristaer ifølge Grohe vilde med dette armatur og anbefaler, at kaffe- og te-eksperter bruger Grohe Red Duo.
Som ejer af en Grohe Red Duo reducere du samtidigt plastikforbruget og ikke mindst din egen pengepung. Først og fremmest opvarmer du nu kun det vand, du skal bruge og ikke en dråbe mere. Du sparer vand og energi, hvilket betyder, at du også sparer penge. Grohe Red Duo bruger samtidig kun 0,015 kWh, når den står standby.
Når du først har prøvet en Grohe Red Duo, kan du slet ikke forstå, hvordan du har kunnet klare dig uden så længe. Det siger blogger og mor Christina Dueholm i hvert fald. Du kan læse, hvordan Grohe Red har gjort det nemt at skolde sutter, sutteflasker, bidedyr, fordi at vandhanen laver kogende vand i det samme sekund, som man tænder for hanen. Læs hele hendes anmeldelse af Grohe Red og Grohe Blue her.

Sikkerhedsfunktion mod skolding
Grohe Red har en sikkerhedsfunktion, så du ikke ved et uheld kan komme til at tænde for det kogende vand, mens du eller dit barn har fingrene under hanen. Med Grohe Reds to-grebs funktion skal du nemlig tænde for det kogende vand ved trykke og holde venstre knap nede før det kogende vand aktiveres. Skal du blot have almindelig vand, tænder du bare for vandhanen, som du kender det fra den almindelig køkkenvandhane.
Danskvand direkte fra hanen

Det er sjovt at tænke på, hvor meget vand der sælges på flaske, når vi i Danmark har noget af verdens bedste og reneste drikkevand. Men mange synes måske bare, det er lidt kedeligt at drikke vand fra hanen, da det kan føles lidt fladt – andre kan måske kun li' det, hvis det er iskoldt. Grohe Blue leverer vand med brus direkte fra vandhanen i dit eget køkken. Du slipper for at købe vand på flaske og for at have en ekstra maskine stående på køkkenbordet til at lave danskvand.
Med Grohe Blue får du en to-i-en vandhane, der både laver iskoldt drikkevand og danskvand. Vandet filtreres og gør dit vand blødt og smagfuldt! Alt det kræver, er et tryk på en knap.
Undersøgelser viser, at folk som har installeret Grohe Blue i hjemmet drikker op til 30% mere vand i løbet af dagen – det er sundhed, når det er bedst. Blogger og cola-holiker Mette Marie Lei Lange har skiftet de to vandflasker i køleskabet ud med Grohe Blue. Hun er vild med den blær-værdi, danskvand tappet direkte fra hanen giver overfor hendes gæster. Læs hele hendes anmeldelse af Grohe Blue og Red her.
