Kan jeg trække mit arbejdstøj fra i skat?
Som udgangspunkt kan du ikke trække arbjedstøj fra i skat, hvis du selv køber det – medmindre helt særlige betingelser er opfyldt. Skattestyrelsen stiller strenge krav til, hvornår arbejdstøj er fradragsberettiget.
Hvornår kan arbejdstøj være fradragsberettiget?
Du kan kun trække udgifter til arbejdstøj fra i skat, hvis:
- Tøjet udelukkende bruges til arbejdet, og det er klart adskilt fra almindeligt tøj (f.eks. uniformer, sikkerhedstøj, værnemidler eller tøj med tydeligt firmanavn/logo).
- Det er et krav i din ansættelse, og du ikke får refunderet udgiften af din arbejdsgiver.
- Du kan dokumentere både kravet og udgiften, fx via ansættelseskontrakt og kvitteringer.
Eksempler på fradragsberettiget arbejdstøj:
- Sikkerhedssko og hjelme
- Tøj med tydeligt firmalogo
- Brandmandsuniformer, politiuniformer, mv.
- Værnemidler som handsker, kedeldragter og åndedrætsværn
Hvad du ikke kan få fradrag for:
- Almindeligt tøj, selv hvis du kun bruger det på arbejde
- Tøj uden logo, selv hvis det bruges som arbejdstøj
- Arbejdstøj, som arbejdsgiver betaler helt eller delvist
Kort sagt: Du kan kun trække arbejdstøj fra i skat, hvis det er specialiseret, ikke kan bruges privat, og du selv betaler det uden kompensation fra din arbejdsgiver. I tvivlstilfælde kan det være en god idé at kontakte Skattestyrelsen eller en revisor.