Populære serier
Mora køkkenarmaturer
Moras køkkenarmaturer er skabt til at give masser af arbejdsplads i og omkring håndvasken. Alle deres armaturer har således en højt placeret tud, der kan svinges og drejes derhen, hvor der er brug for vandet. Enkelte fås også med både manuel og infrarød betjening, og alle sparer de på vandet, uden at det kan mærkes på hverken vandmængde eller vandtryk.
Masser af Mora-armaturer og brusersæt
Hos BilligVVS.dk finder du et stort udvalg af Moras armaturer til både køkken, håndvask, brusebad og karbad. Vi forhandler også deres flotte brusersæt og naturligvis deres ikoniske udendørsvandhaner. De fleste armaturer og brusersæt er vi lagerførende i. Så oftest kan du have dit nye Mora-produkt allerede dagen efter din bestilling.
Faktisk er det lidt en tilsnigelse at kalde Mora i Sverige for den svenske armaturproducents hjemby. For faktisk ligger firmaet lige der, hvor det blev grundlagt i 1927. I den lille by Östnor lige uden for Mora.
Men firmaets historie går endnu længere tilbage. For faktisk udspringer det af en anden stor svensk virksomhed FM Mattsson. FM står for Frost Mats og Frost Mats Mattsson var en af de innovative drivkræfter, der var med til at få industrien til at blomstre i og omkring Mora og Östnor.
For små 50 år tidligere i midten af 1870’erne var det dårlige tider for landbruget. Det var ellers hovederhvervet i området. Så for at få til dagen og vejen, begyndte mange også at arbejde med håndværk og produktion.
Det udmøntede sig i et hav af firmaer, hvoraf flere lever i bedste velgående i dag. Det startede med produktionen af ure. Senere kom symaskinerne til, og endnu senere begyndte de at lave knive i den foretagsomme by.
Fra gørtler til armaturproducent
Hele vejen igennem leverede byens gørtler Frost Mats Mattsson metal og støbte dele til de forskellige produktioner. Støberiet startede med bjælder til heste og senere hjul til urene. Knivproduktionen stod han også bag sammen med en anden af byen entreprenante folk, Finn Anders Andersson.
Men i 1876 begyndte Mattsson at støbe større ting. Nemlig vandhaner. Det udviklede sig hurtigt til en større produktion under navnet FM Mattsson. Firmaet blev ved hans død i 1924 overtaget af hans to sønner.
I 1926 blev FM Mattsson lammet af en langvarig strejke. Det fik den ene søn til at tage 12 medarbejdere med sig og starte det Mora Armatur, vi kender i dag. Senere fandt familien dog sammen igen. Så i dag er begge virksomheder samlet i FM Mattsson Mora Group, der også tæller armatur-varemærket Damixa.
Moras mange armaturer
Moras produktion af armaturer er meget alsidig og omfattende. Det startede med armaturer til køkkenvasken. Det var som regel der, folk fik ført vandet ind i husene, da de første gårdposter blev flyttet indendørs. Herfra kunne folk så både klare den daglige soignering og tappe vand til madlavning og andre husholdningsformål.
Senere kom håndvasken i badeværelset til. Det skete sammen med indførelsen af de første vandklosetter. Snart kom der også armatur over både det indbyggede badekar, og senere igen kom bruseren til.
Og da gårdposten med tiden blev sløjfet, blev der også brug for at få tilføjet en udendørshane, der kunne tappes vand fra udenfor.
Så i takt med tidens nye muligheder og skikke udviklede Mora løbende produkter, der passede til – og det har de altid været rigtig gode til. Lige som de altid har haft et godt øje for design. Så selv om du sagtens kan spotte indflydelse fra de store, kendte designere, som har tegnet armaturer for andre producenter, har Mora fortsat deres helt eget udtryk og ”take” på designet af deres armaturer.
Her spiller den skandinaviske designtradition en vigtig rolle. Dens afsæt ligger i naturen og farverne omkring os, men har samtidig et aldrig svigtende øje for funktionalitet og praktisk anvendelse.
Mora køkkenarmaturer
Moras køkkenbatterier er et rigtigt godt eksempel på Moras designmæssige egenart. For selv om den høje, svingbare tud med enten buet eller kantet design også ses hos mange andre armatur-producenter, er linjeføringen og udformningen af udtrykket helt Moras eget.
Det gælder også funktionaliteten. F.eks. i Mora Cera Duo, der er udstyret både med almindelig manuel betjening og med infrarød sensor. Jamen, hvorfor dog det.
Har du først stået og skulle bruge vand i en gryde eller spand fra en vandhane med infrarød sensor, ved du hvorfor. For det bliver trættende i længden, at stå med hænderne, så vandhanen bliver ved med at give vand.
Her er den gammeldags og knapt få vandbesparende løsning med manuel betjening af vandhanen nemmere. Så kan du udnytte den infrarøde betjening af vandhanen til at spare på vandet, når du ikke har brug for andet end lidt vand til vask af hænderne eller et glas vand til at drikke.
Håndvaskarmaturer fra Mora
Moras vandhaner til håndvasken kendes på deres lettere vinklede eller buede profil. Det får armaturet længere ind over vasken. Det gør det nemmere både at betjene og komme til vandet.
Moras armaturer til badeværelset kendetegnes også ved, at ligegyldigt hvordan armaturet buer eller er vinklet, sidder tuden vandret – også selv om det ikke altid ser sådan ud, alt efter hvilken vinkel du betragter armaturet i.
Eneste undtagelse er Mora Rex. Her er vinklen placeret i tuden i stedet for i resten af armaturet. Det står soldaterret lige som hovedparten af armaturerne fra alle andre producenter.
Mora Bruse- og karbadsarmaturer
Det buede element i designet går igen i både Moras brusearmaturer og brusersystemer, samt i Moras kararmaturer. Det gør det nemmere at komme til betjeningen, som sidder i hver side af armaturerne. På den ene side regulerer du temperaturen og på den anden vandmængden.
Moras armaturer er udstyret med skoldningssikring og kompenserer for både temperatur- og trykvariationer. Derved får du altid samme behagelige temperatur og tryk på vandet. Samtidig er armaturerne meget vandbesparende. Vælger du deres særlige eco-indstilling, bruger du faktisk kun 9 liter vand i minuttet, når du går i bad.
Du kan også købe brusesættene alene uden armatur. Det gør det nemt at få det flotte Mora-design ind i badeværelset, ligesom du kan udnytte den vandbesparende effekt, der er indbygget i bruserhovedet.
Mora udendørs-vandhaner
Moras udendørshaner er kendte for deres enkle og meget praktiske design. Samtidig kan du frit vælge, om du vil have en almindelig drejeventil på hanen. Eller hellere vil betjene den med en aftagelig nøgle.
Det sidste forhindrer, at udefrakommende kan lukke op for vandet – eller at f.eks. børn kan lege med det. Enkelt, praktisk og smart som bare Mora.
Køb Mora-armaturer og brusere hos BilligVVS.dk
Hos BilligVVS.dk finder du et stort udvalg af Moras mange forskellige armaturer, brusersystemer og brusesæt. Mange af dem har vi altid på lager, så der kan vi oftest levere dag-til-dag. Tjek den aktuelle leveringstid på de enkelte produkter.
Har du spørgsmål til produkterne, eller har du brug for råd og vejledning både før og efter købet, kan du bare tage fat i vores faguddannede kundeservicemedarbejdere. Vi sidder klar på chat og telefon i åbningstiden, og besvarer også spørgsmål på både mail og Facebook.
Er du klar til at bestille? Så gå tilbage til toppen af siden, og klik dig ind på den kategori af Mora-produkter, som du har brug for, og bestil i dag.