Har du tjekket vores store oprydningsudsalg ud? Der er mange penge at spare lige nu

Har du tjekket vores store oprydningsudsalg ud? Der er mange penge at spare lige nu

Intelligente varmeløsninger til hjemmet

Hvis ikke du er klar til vinterens kulde, så bliver du det her

Hvilken varmeløsninger passer til dit hjem?

Det er ikke ligemeget, hvilket hjem du har, hvad du har af behov, eller hvad du vil give for din varmeløsning. Alt det skal du nemlig gøre op med dig selv, for det er afgørende for, hvad du skal vælge som den optimale varmeløsning for dig. Hvis du ikke er helt inde i fordelene og ulemperne ved gulvvarme, radiatorer, varmepumper, osv., så er du landet det rigtige sted. Vi guider dig nemlig igennem de forskellige løsninger, så du kan finde ud af, hvad der passer til dig og din bolig.

Gulvvarme - den komplette løsning

Der er mange fordele ved at installere gulvvarme i sit hus. Det giver en jævn fordeling af varme, du slipper for fodkolde gulve, støv bliver ikke hvirvlet rundt i lokalet, og hvis man ikke er så vild med udseendet af eksempelvis radiatorer, så er gulvvarme også en mere elegant løsning. Men gulvvarme er også en dyrere løsning, hvis du skal til at skifte. Det kræver nemlig typisk, at du skal have det gamle gulv op.

Skræmmer det dig ikke at skulle have gulvet op, eller skal du alligevel renovere, så er gulvvarme et godt valg. Og med de nyere løsninger er der også penge at spare, da de intelligente systemer har flere varmebesparende funktioner.

Radiatorer - den fleksible løsning

Vil du ikke ud i at rive hele gulvet op for at installere gulvvarme, så er radiatorer måske en bedre løsning for dig. Men det er ikke kun det faktum, at de er lettere at installere, der er radiatorernes fordel. De er også hurtigere end andre varmekilder til at varme et rum op, hvis der har været slukket, og så er der næsten ikke noget varmetab, som der ellers kan være et problem ved andre varmeløsninger, hvis der ikke er ordentligt isoleret.

Radiatorer har også den fordel at skulle der på et tidspunkt opstå et problem, så er det meget nemt og billigt at lave reparationer på en radiator. Så måske er det radiatorløsningen, der passer bedst ind i dit hjem?

  • Varmepumper - til mindre behov

    Hvis du mangler en varmeløsning til en stor villa, så er det ikke varmepumper, du skal gå efter. Det er de ikke effektive nok til. Men hvis du bare mangler varme i et enkelt rum, til kælderen, værkstedet, eller til at holde sommerhuset frostfri vinteren over, så er en varmepumpe en god løsning. De kræver nemlig ikke rigtigt noget vedligeholdelse, og så er der ikke meget varme, der går til spilde. Så til enkelte rum eller mindre etplanshuse, så er en varmepumpe en rigtig fin løsning.

    Vandvarmere - undgå det kolde gys

    Okay, det bliver nok ikke så koldt som at vinterbade i en sø, hvor toppen er frosset. Men ikke desto mindre er der ingen fornøjelse i at stille sig under en kold bruser, fordi der er nogen, der har brugt alt det varme vand. Eller fordi din vandvarmer bare ikke kan varme vandet hurtigt nok op. Det er livet for kort til.

    Hvis du vil undgå det kolde gys, så har vi masser af vandvarmere og varmtvandsbeholdere fra Metro, som længe har domineret dette marked. Men også Bosch er begyndt at røre på sig, og her er du også sikker på at få produkter af allerhøjeste kvalitet.