Året 2007 blev et rekordår for solvarmen i Danmark. Mange husejere vælger at installere solfangere som et miljørigtigt, og også økonomisk fornuftigt, supplement til det eksisterende centralvarmeanlæg, det være sig oliefyr, naturgasfyr, brændefyr eller elvarme.



Selv om det danske vejr kan være meget omskifteligt, er vi faktisk velsignet med mange solskinstimer i Danmark. På et år oplever vi ca. 1.800 solskinstimer. De er selvfølgelig koncentreret i sommermånederne hvor solvarme anlægget kan levere alt det varme vand en familie har brug for, så det eksisterende fyr kan helt slukkes i denne periode. Også i efteråret og om vinteren titter solen frem, så her kan solvarmen være et fint supplement.

Eksperter anslår at besparelsen på energiforbruget med et solvarmeanlæg er ca. 1.000 til 2.500 kr. om året. Med et solvarmeanlægs forventede levetid på ca. 20 år vil det sige at anlægget godt og vel tjener sig selv ind. Dog virker solvarmen som et fremtids- sikkert valg. Der bliver ofte talt om de stigende energipriser, og det er en tendens der allerede mærkes. Så solvarmeanlæg kan meget vel komme til at repræsentere en endnu større besparelse på varmeregningen i de kommende år. Jo højere energipriser, jo større besparelse vil solvarmen give.



Anlægget skal installeres af en autoriseret VVS-mand der har erfaring med solvarmeanlæg. Find en VVS- mand i dit lokalområde og drøft mulighederne for installation med ham. Få evt. inspiration ved at klikke her og se en liste over solvarmeinstallatører.


Tagrender & Tag El-artikler Belysning Brændeovne Fliser & tilbehør Værktøj
Afmeld nyhedsbrev