Tilbage til oversigten

Optimér dit bad med sofistikerede sorte detaljer

Er du vild med kant og personlighed i din boligindretning? Med sorte detaljer i badeværelset kan du skabe livlige kontraster og en sofistikeret og stilfuld finish. Hvis du tænker de sorte detaljer ind i hele rummets indretning, kan du ovenikøbet opnå en smuk rød tråd. Et sort armatur til badeværelset er et godt sted at starte, men der er også masser af andre detaljer i indretningen, som kan give et stilfuldt touch af sort elegance. Scroll ned og få masser af inspiration til, hvordan du på stilsikker manér kan indføre sorte detaljer badeværelset.

Sådan kan du indføre sorte detaljer på badeværelset

Løft badeværelset til et nyt niveau med et sort armatur fra Damixa

Med en sort vandhane fra Damixa Silhouet-serien får du meget mere end blot en praktisk og funktionel brugsgenstand. Du får også et armatur, der med sit indbydende og nordiske look fungerer som et designelement i det morderne hjem.

Det simple, rene og slanke udtryk kan kombineres med mange forskellige stilarter og er udviklet til at matche mange forskellige behov. Den matsorte vandhane fås i tre forskellige højder, så du kan være sikker på at finde en variant, der passer til din vask – hvad end den er placeret som en skål ovenpå bordpladen eller er nedsænket. Derudover findes Silhouet-serien både i en variant med greb samt en berøringsfri løsning.

Gå på opdagelse i sort til badeværelset

Gå all in med en sort håndvask

Vær ikke bange for modige valg, når du indretter dit drømmebadeværelse! Er du til den dragende sorte farve, kan du lade den sorte vandhane spille sammen med en sort håndvask for at skabe et unikt statement. På den måde bruger du farvevalget til at understrege din personlige stil og give badeværelset et særpræg.

Vælg fx denne sorte håndvask fra Duravit i serien Happy D.2 Plus, der sætter et helt nyt niveau af enestående elegance. De præcise linjer, tynde kanter og bløde former giver håndvasken masser af karakter.

Fuldend looket med en sort vandlås og bundventil fra Tapwell

Brusevæg i Newyorker-stil med sorte sprosser

Afskærm brusebadet fra resten af badeværelset uden at gå på kompromis med æstetikken! Med en newyorkerinspireret glasvæg i råt design, bliver din nye brusevæg nærmest et kunstværk i sig selv.

De sorte rammer på kryds og tværs giver kant til indretningen. Mens udtrykket af den sorte jernprofil på den ene side fremstår industrielt og rustikt, leder glasvæggen samtidig tankerne hen på smukke, franske døre, der oser af romantik. Tilsammen giver det en perfekt kombination af råt og yndefuldt design.

Simpelt, sofistikeret og smagfuldt

Er du til det mere afdæmpede udtryk? Så er Unidrains Glassline brusevæg med en simpel sort kant en oplagt løsning.

De skarpe kontraster giver et balanceret og stilsikkert udtryk. Her giver den sorte ramme et modspil til det feminine udtryk og efterlader et stilsikkert og afdæmpet industrielt look.

En af fordelene ved sort er, at det er en neutral farve, som kan kombineres med alle dine yndlingsfarver, hvad end du er til rosa, messing eller grå.

Skab sammenhæng i rummet med et sort brusesæt

Få de forskellige dele af badeværelset til at spille sammen ved skab en tydelig rød tråd på tværs af zonerne i badeværelset. Hvis du bruger sorte detaljer i resten af badeværelset, bør elementerne i brusenichen afspejle den samme tendens. Dette kan opnås nemmest med et sort brusesæt, hvilket vil være den oplagte måde at forene brusebadet med resten af badeværelset.

Det skaber et smukt helhedsbillede, når det sorte håndvaskarmatur matcher med et sort brusearmatur. For at løfte helhedsbilledet yderligere, kan du endda vælge et brusearmatur fra samme mærke og serie som fx Damixa Silhouet-serien.

Fremhæv de små detaljer i brusenichen

Et afløb er ikke bare et afløb

Med et designafløb fra Unidrain finder form og funktion sammen i et enestående design, som giver badeværelset mere personlighed. Så er du hoppet med på den sorte indretningstrend, kan du skræddersy en personlig løsning til dit badeværelse.

Hvis du fx har sorte armaturer, kan du skabe et smukt og æstetisk udtryk ved at få et gulvafløb i samme farve. De flotte HighLine Colour afløb fra Unidrain sætter prikken over i’et og gennemfører dit farvetema på badeværelset.

Med Unidrain går praktik og elegance hånd i hånd

Med Unidrains Reframe serie skaber du de optimale betingelser for at kombinere smukt design og funktionalitet i topklasse. De sorte detaljer giver et eksklusivt udtryk og hæver barren for, hvad man kan forvente af en bruseniche.

Med den kombinerede sæbehylde og bruseskraber får du et produkt, hvor der er tænkt over alle detaljer. Det særligt unikke ved løsningen er det magnetiske ophæng, der giver bruseskraberen en smart, diskret placering lige under hylden for et flot, stilrent udtryk i bruseren. Hylden er produceret i forstærket stål, som gør den ekstra stabil. Derudover har sæbehylden to riller, der sikrer, at vandet kan løbe ned, mens en antislip overfalde gør, at dine produkterne står fast, når hylden bliver våd.

Få et stilfuldt strejf af sort til opbevaring af håndklæder

Lad det sorte toilet trone på badeværelset

Et sort toilet er et sjældent set fænomen i det moderne nordiske hjem. Tænk ud af boksen og vælg et toilet i sort porcelæn i stedet for det klassiske hvide toilet. Med et sort toilet skiller dit badeværelse sig helt sikkert ud fra mængden, og det giver et sofistikeret og innovativt look.

Det væghængte toilet fra Lavabo har en smuk matsort farve, som gør, at designet er perfekt underspillet samtidig med, at det på æstetisk vis troner på badeværelset.

... Eller vælg et toilet i sort og hvid farvekombination

Hvis du føler, at et helt sort toilet bliver for dominerende på dit badeværelse, kan du vælge blot at gå med et sort toiletsæde, som altid nemt kan udskiftes igen.

Med et sort toiletsæde på en hvid toiletskål, skaber du en stilfuld farvekombi, som giver et flot spil og harmoniske kontraster.

Fuldend looket med en sort trykplade

Giv indretningen kant med en sort spejlramme

Et spejl med en sort ramme er en fin og diskret måde at byde den sorte farve indenfor på badeværelset. Med den sorte kant skaber du en flot kontrast mod væggen og tilfører masser af personlighed til badeværelset.

Den elegante sorte ramme er oplagt at kombinere med diverse andre sorte elementer i badeværelset – hvad end du har forelsket dig i et sort armatur, en brusevæg med sort ramme, sorte håndklædekroge eller noget helt fjerde.

Flere spændende artikler

Til toppen