Tilbage til oversigten

7 unikke håndvaske

I løbet af dagen bruger man en del tid foran håndvasken. Det er ofte også midtpunktet i badeværelset, og derfor fortjener det også, at se så godt ud som muligt. Ja, faktisk kan en håndvask pynte meget mere, end de fleste tror. Alapés udvalg af unikke håndvaske kan give dit badeværelse sin helt egen personlighed og bringe liv på en helt ny måde. Vi har samlet 7 smukke håndvaske, som alle kan give badeværelset forskellige, unikke udtryk. Læs med her.

Skålformen

Det er svært at opfinde den dybe tallerken. Men i visse tilfælde er det måske i orden, at den bliver opfundet flere gange. I hvert fald når den tager form som en håndvask.

Den skålformede håndvask er fremstillet i en helt særlig slags glasur, der får vasken til at fremstå ekstraskinnende.

Midt i skålen finder man en dark iron-glaseret bundventil, hvis brede, runde form går perfekt sammen med den dybe skålform på vasken. Underneden finder man et afstandsstykke i krom, som hæver vasken en anelse over bordpladen og giver den et let udtryk, på trods af dens ellers lidt tunge ydre.

Det lille kar

Til det mindre badeværelse eller gæstetoilettet, går Fusion.S-håndvasken helt perfekt til. Den karformede håndvask passer smukt ind til den minimalistiske indretningsstil, da den har nogle helt klare, rene linjer og kanter. Vasken har en dybde på 23,6 cm, som gør den utrolig praktisk og sørger for, at man undgår vandsprøjt på tøjet. Samtidig er vaskens størrelse blot 45x10 cm, så den optager nærmest intet plads på badeværelset.

Vasken har en mindre platform, hvor vandhanen kan gå i, og den kan både fås til højre og venstre side. Vasken skal monteres på væggen og er kort fortalt et rigtig godt valg, hvis du ønsker en håndvask, der både er smuk i design og pladsbesparende.

Udslagsvasken fra 1930

Hvis du tænker, at vasken har en lidt gammeldags vibe over sig, så er du ikke helt galt på den. Den klassiske vask har nemlig eksisteret siden 1930 og er stadig et hit i mange hjem den dag i dag. Mange vil typisk placere denne håndvask i vaskerummet eller værkstedet, men den passer også snildt ind i både køkkenet og badeværelset.

Selvom vasken er fra en ældre klasse, er den bestemt ikke af mode. Grundet dens karakteristiske kantbeskyttelse samt hævede stænkplade, er det en vask, der kan opfylde mange behov.

Udover det, så findes der også en hylde, specialdesignet til netop denne vask. Alapé Utensilo-hylden kan hænges lige under vasken og giver dig et sted at opbevare alt, der er behov for nær vasken, så som sæbe, klude, børster osv.

Den sorte håndvask

Utraditonelt? Sikkert. Kontroversielt? Kunne meget vel tænkes. Men forkert? Absolut ikke!

Sort passer jo til alt og det gælder altså også den sorte håndvask. Og kobler du den sammen med et guldarmatur, kan dit badeværelse hurtigt ligne en million. Det går også superflot sammen med et lyst eller farvet badeværelsesmøbel.

Den er fremstillet i matsort glaseret stål og medfølges af en metallisk dark-iron bundventil. Denne vask er også let-hævet fra bordpladen med et sort afstandsstykke under bunden.

Vasken afrundes af bløde kanter, der, sammen med den matsorte farve, giver vasken et elegant og "blødt" udtryk.

Den indbyggede håndvask

Mens mange Alapé vaske hæves over bordpladen, er denne vask bygget ind i den. Håndvaskens fordybning passer perfekt ned i pladen så de flyder sammen til en helhed. Da håndvasken er indbygget, skaber den en masse luft og en lethed til badeværelset og giver det et minimalistisk udtryk.

Tro til Alapés vaske, er denne vask også lavet af glaseret stål og vil passe ind på ethvert badeværelse.

Dyb, rektangulær håndvask

Er der noget Alapé er kendte for, så er det deres evne til at skabe håndvaske i mange flotte former. Og den rektangulære håndvask er ikke en undtagelse. Den smukke lange og dybe håndvask giver dit badeværelse kant og vil uden tvivl drage blikke.

Vasken er 100 cm bred og 37,5 cm dyb, så plads til fx fodvask, hårvask er bestemt ikke noget man mangler med denne Alapé håndvask. Dybden sørger også for, at der ikke er vandstænk på dit tøj, når du bruger vandhanen.

Den runde men kantede vask

Her har du en vask med flotte, høje kanter så intet flyder over. En meget minimalistisk vask, med et rundt design på trods af at den faktisk er ret kantet. Den har en symmetrisk rund bund, der bliver trukket op af en rund kant, der afrundes tyndt og fint, hvilket giver vasken et let og elegant udtryk.

Unisono håndvasken optager ikke betydeligt meget plads og passer til de fleste badeværelser. Og selvfølgelig er den fremstillet i glaseret stål, som man kender Alapé-vaske bedst.

Flere spændende artikler

Til toppen