Den dryppende hane
De fleste oplever på et eller andet tidspunkt, at deres vandhane bliver utæt og begynder at dryppe, og næsten lige så mange oplever at vandhanen stadig drypper, selvom man udskifter både O-ringe og pakninger i tuden.
Dette skyldes at det i de færreste tilfælde er selve udløbstuden den er gal med, men derimod kartuschen, der er hjertet i dine vandhaner.
Kært barn - mange navne
En kartusche er åbne/lukke mekanismen i din vandhane, og som udgangspunkt den eneste reelle sliddel.
Har du en vandhane, har du også en kartusche, men måske kender du dem som: Ventiloverdel, indmad, spindel eller et af de mange andre begreber de er blevet tildelt gennem årene.
Antallet af forskellige kartuscher er næsten ligeså omfattende som antallet af forskellige vandhaner. Det kan derfor ret hurtigt blive en uoverskuelig affære, hvis ikke man ved 100% hvilken vandhane man har.
Vi hjælper dig naturligvis med at finde den rette, og kan som regel finde frem til den bare ved at kende mærket på din vandhane, altså om det er en: Grohe, Hansgrohe, Damixa, Børma, VOLA mm., og hvordan den er udformet. Altså er der et eller to greb - Måske slet ingen?
Hvis du er i tvivl om det er det ene eller andet mærke, anbefaler vi du tager et billede af vandhanen og sender det til os, med en kort beskrivelse af dit problem, og hvor gammel vandhanen cirka er.
Alderen på vandhanen giver en mere klar indikation på hvorvidt det er kartuschen der er årsag til utætheden.