VVS – det må du selv udskifte

Mange ting på badeværelset og i køkkenet må du selv skifte eller reparere. Hvis der skal ændres ved vandtilførslen eller afløbet, skal en VVS-fagperson af sikkerhedsgrunde udføre arbejdet.

Når det gælder VVS-arbejde, er kuglehanen grænsevagten. Den sidder under vasken, hvor den lukker af for vandforsyningen udefra. Alt, hvad der er monteret før den, må du ikke selv røre ved.

Det må du selv lave i køkkenet:

- Udskifte pakninger og blandingsbatteri
- Montere en vask i en bordplade og tilslutte afløbet fra vasken

Det må du selv lave på badeværelset:

- Tilslutte radiator og gulvvarme til centralvarmesystemet.
- Fikse cisternen
- Tilslutte en vaskemaskine
- Tilslutte et blandingsbatteri
- Tilslutte et toilet
- Opsætte en radiator
- Tilslutte en bruser med slange

VVS-arbejde en autoriseret installatør skal udføre:

- Tilslutte bruser-armatur, hvis du ikke kan lukke for vandet på kuglehanen
- Tilslutte afløbet fra en bruser
- Udbygge et brugsvandsanlæg
- Montere kloak- og afløbsrør
- Tilslutte gulvafløb
- Ændre eksisterende brugsvands- og kloakanlæg


VVS-arbejde er underlagt nogle regler, som reguleres af Sikkerhedsstyrelsen. En del VVS-arbejde må du gerne selv udføre, hvis du er i stand til at lukke af for vandet, mens du udfører arbejdet.

Hvis du selv vil udføre VVS-arbejde, skal du kunne lukke af for vandet i din bolig. Der skal altså sidde en afspærringsventil – en kuglehane - på vandfordelingsledningen eller på koblingsledningen til det pågældende tapsted. Og af spærringsventilen skal være placeret inden for boligen.
Der er to forskellige steder, du kan lukke af for vandet.

- Enten på ejendommens hovedventil (typisk i et enfamiliehus), som sidder i forbindelse med vandmåleren. Det kræver ikke noget værktøj.
- Eller på de afspærringsventiler, der typisk er placeret under en håndvask eller køkkenvask. Her skal du anvende det håndtag, der er på ventilen. Hvis der i stedet sidder en mindre kuglehane, bør du anvende en umbraconøgle.

Hvis det ikke er muligt at lukke for vandet, skal du tilkalde en vvs-installatør. Du risikerer ellers at lave vandskade i dit hus. Og din forsikring dækker ikke, hvis du har rodet ulovligt med vandet. Det er ikke tilladt selv at udskifte afspærringsventiler.

På Sikkerhedsstyrelsens hjemmeside kan du se, hvad der er lovligt selv at udføre: Klik her!
Groft sagt må man udskifte tingene selv, hvis det ikke er nødvendigt at udføre nye installationer. Du må for eksempel godt udskifte en vask, hvis der er en synlig vandlås, og du ikke griber ind i den eksisterende afløbsinsatallation.

På BilligVVS.dk finder du alt det VVS du ønsker!


Tilmeld Afmeld
VVSochBAD.se

Prima Sanitair

BilligVVS.dk | Gåseagervej 12A | 8250 Egå | TLF: 7010 6688 | CVR: 27275001 | Sitemap

Frys til toppen